De første timer efter folingen
Rejser sig, går rundt, bevægelse og søger efter yveret. Alt dette er naturlige instinkter for føllet. Efter 30 minutter skal føllet gerne forsøge at rejse sig. Inden for to timer, bør føllet begynde at gå rundt og søge efter yveret for at die. I de fleste tilfælde, finder føllet selv vej til yveret uden din hjælp. Giv din hoppe og dit føl fred og ro og giv dem tid til at finde ud af det sammen. Det er en vigtig del af deres tilknytning. Her gælder det også at så længe der er fremskridt er alt godt. Hvis dit føl ikke rejser sig, eller hoppen ignorere føllet, skal du kontakte dyrlægen.
Råmælk
Det er essentiel for det nyfødte føl at indtage råmælk, så tideligt som muligt. Råmælken har et højt indhold af antistoffer, hvilket beskytter føllet mod virus og bakterier de første måneder af dens liv. Føllet skal drikke et sted mellem to til tre liter råmælk, indenfor de første seks til otte timer. Et sundt føl vil die flere gange i timen. Hvis yveret virker overfyldt, kan det være et tegn på at føllet dier for lidt.
Tiden er en vigtig faktor, i det føllets tarme er modtagelige for antistoffer de første 12 timer efter folingen. I løbet af de efterfølgende 12 timer vil absorbtionen være reduceret.
Tip!
Vil du give dit føl en flyvende start? Giv den immun pastaen Pavo KickStart. Ved at give 2 sprøjter med Pavo KickStart inden for de første 24 timer efter folingen, giver du føllets immunforsvar et nemt og hurtigt boost.
Ved tvivl, ring altid!
Hvis dit føl ikke rejser sig op i tide eller du er i tvivl om den drikker nok, bør du ringe til dyrlægen.
Du kan måske hjælpe hoppen ved at malke hende og teste føllets sutterefleks, ved at tjekke om føllet gladeligt vil sutte på dine fingre. Hvis du er usikker på kvaliteten af råmælken, er det muligt for dyrlægen at tjekke det også, kvaliteten af råmælken er utrolig vigtig.
Moderkagen
Normalvis, afstødes moderkagen inden for to timer efter folingen. Hvis ikke det sker, skal du ikke gå i panik, men ringe efter din dyrlæge. Hæng aldrig en vægt, uanset størrelse eller form i moderkagen. Du kan eventuelt binde en knude på moderkagen så hoppen ikke træder på den.
Når moderkagen er frigivet, skal den tjekkes. Det er bedst at få det gjort af en dyrlæge, da det er vigtigt at den er hel og der ikke sidder rester tilbage inden i hoppen. Din dyrlæge vil kunne tjekke hoppen og føllet når moderkagen skal krontrolleres.
Billedet viser en intakt moderkage.
Meconium
Indenfor de første timer efter fødslen, vil føllet afgive sin første afførring, kaldet meconium. Hold godt øje med dit føl. Hvis det forsøger at presse flere gange uden held, bør du ringe til din dyrlæge. Føl tisser som regel indenfor seks timer efter folingen, men det kan somme tider tage omrking 10 til 12 timer
Hvis alt er gået godt og der er en erfaren avler tilstede, er det ikke nødvendigt at ringe til dyrlægen med det samme. Men det er vigtigt, at du får tjekket både hoppe og føl indenfor de første 12-24 timer efter folingen. Din dyrlæge vil sandsynligvis lave en blodprøve for at tjekke antistoffer og sikre at føllet har fået nok råmælk af god nok kvalitet.