Hvordan virker fordøjelsessystemet?

Hele hestens fordøjelseskanal er udviklet ud fra dens oprindelig naturlige adfærd, hvilket er bygget på at hesten spiser små mængder af fiberrige materialer fordelt over hele dagen. Under disse naturlige omstændigheder bruger hesten mere end 16 timer dagligt på at græsse.

Fordøjelsen starter allerede i munden, med at opdele partiklerne, via tyggen og dermed også tilføre spyt til foderet. Spyt, som kun producers når hesten tygger, virker som smøremiddel for en nem passage af foderet, men hjælper også til at neutralisere mavesyren, med bla. bikarbonat. I mavesækken, er syren nødvendig for at nedbryde og reducere partikler, men fungerer også som et velegnet miljø, for fordøjelse-enzymer, og desuden eliminere uønsket mikroorganismer, som kommer ind i fordøjelseskanalen via foderet.

Efter det har passeret mavesækken, kommer fodermassen i tyndtarmen. I starten af tyndtarmen, tilføres fordøjelses væsker. Væsker fra bugspytkirtlen nedbryder protein og kulhydrater, og galde fra leveren nedbryder fedt. I modsætning til mennesker har hesten ingen galdeblære, så galde kommer direkte fra leveren. Når proteiner, kulhydrater og fedt deles, kan de optages af væggene i tyndtarmen. Desuden fungere de fordøjelige fibre fra foderet, som brændstof for de ønskelige mikrober i tarmene. Efter at have passeret tyndtarmen, kommer foderet til stor- og blindtarm, hvor de vigtigste fordøjelsesprocesser finder sted. Det, for hesten, ufordøjelige, fiberrige fodermasse konverteres til en fordøjelig form via fermentering, hvilket sker med bakterier. Den fordøjelige masse kan optages af hesten. Hesten optager det meste af dens energi (ca. 90%) fra fiberrigt foder.