"Kig på din hest"

Træningstips fra Emmelie Scholtens

Emmelie Scholtens er en Hollandsk toprytter som har præsteret godt i sin karrierer med mange heste.  Hun ved rigtig meget  om  hvordan man forbereder en hest og præsenterer den optimalt i en unghestekonkurrence. På denne side deler hun ud af sin viden.

"Først og fremmest siger jeg altid: 'Se på din hest', er din hest klar til at deltage i fx Pavo og DRF Championater? Diskuter det også gerne med din træner, især hvis det er en fireårig. Du bør ikke forhaste tingene. Selvfølgelig kan en fireårig være lidt grønnere end en fem- eller seksårig, men det er ikke rart, hvis din hest opbygger for meget spænding, af den årsag at den ikke er klar endnu. Tænk dig godt om, ikke alle fireårige er ens. Din hests velbefindende bør altid komme i første række", begynder Scholtens.

Træning af 4 årige

Når det gælder træning af en fireårig, siger Scholtens, at der er en række ting, der er vigtige. "Træn især godt på din hests overgange og lydighed. Ofte så har dommerne mere fokus på gangarter og flow end på præcisionen. Det hele handler om naturlig evne. Du behøver ikke at vise en bestemt øvelse præcis på et bogstav. Hvis du træner din hest pænt derhjemme i en fin stilling og prøver at ride med en masse takt og rytme og din hest er godt lydig, så vil der naturligt opstå et harmonisk billede."


Der er én ting, som Scholtens siger, at man især ikke skal glemme med en ung hest. "Begynd også at træne i fremmed omgivelser før du kommer til championaterne. Det er vigtigt, at din hest lærer at slappe af i forskellige omgivelser. Fireårige har ofte ikke meget konkurrenceerfaring endnu, så prøv at træne på andre baner mellem andre heste i ny og næ."

Ved Pavo og DRF Championater er harmoni vigtig!

Træning af 5- og 6-årige

Fra en fem- og seks-årig kan man allerede forlange mere, siger Scholtens. "Det er en anden historie. Med disse heste er det vigtigt at lave en masse skift under træningen. Man ønsker, at hesten skal komme mere på bagbenene og udvikle bærekraft. Jeg starter ofte med en fem- eller seksårig under løsspringning lidt lavere i forhold til kropsholdning. På den måde kan man varme dem godt op.. Det er vigtigt, at disse heste "venter" på dig, at du har kontrollen. Hesten skal være godt lydig og fin på hjælpemidlerne. Det er vigtigt i denne alder, at de også har en god beherskelse af øvelserne."

Selve dagen

Til selve dagen har Scholtens også et par gode råd:

  • Sørg for, at dine ting er i orden, herunder din hests vaccinationer.

  • Gør alt klar dagen før, så du ikke behøver at tænke på det på selve dagen.
  • Kom til tiden. Det er ikke sjovt at skynde sig, især ikke med unge heste.
  • Hvis det er nødvendigt, så longér din hest, før du sætter dig på den. Ingen har gavn af, at din hest er for frisk.
  • Beslut dig for, hvor længe du skal ride opvarmning. Din hest kan selvfølgelig altid overraske dig ved at være lidt friskere eller mere frisk end hjemme. Derfor er det også godt at øve sig på fremmede ridebaner, så du ved, hvor lang tid du skal bruge for at din hest kan slappe af.
  • Prøv at tænke på det som træning af din hest. Lad være med at lægge for meget pres på den.
  • Pavo & DRF Championaterne er mere uforpligtende end en almindelig prøve i en konkurrence. Giv din hest tid.